Javascript Tree Menu by Deluxe-Menu.com Kim Hansen - Kunstner - Galleri Art Expo

Kim Hansen

Kunstneren Kim Hansen
Født 1952 i Århus.
Kim Hansen er uddannet reklametegner/Art director, men har sideløbende arbejdet med tegning/maleri og som illustrator stort set hele livet. Med sin helt egen unikke streg og stil skaber Kim i dag billeder, der, ifølge ham selv, først og fremmest skal være sjove at lave og "gøre én glad i låget". Livsglæde, klare farver, humor og masser af fantasi kendetegner Kims kunstneriske univers, hvor alt kan ske. Her rummer motiverne altid mere end, hvad øjet umiddelbart kan se og byder hele tiden på nye oplevelser. Finurlige motiver, fantastiske fabeldyr og fantasifulde skabninger holdes alt sammen på plads af klare farver i en afbalanceret palet, der aldrig efterlader tvivl om, hvem afsenderen er. Kim har ved flere lejligheder leveret dekorationer til
virksomheder, der i stort format og med hans velkendte streg har illustreret virksomhedernes visioner eller historie. Talentet og inspirationen til at udtrykke sig i form og farver kommer ikke fra fremmede. Kim Hansen er søn af K.B. Hansen/NESER, der selv er tegner og anerkendt maler med flere censurerede udstillinger
bag sig.