Tina Asmussen

Tina Asmussen maler farverige landskaber. Om end at motiverne er abstrakte, aner man en horisont og man får fornemmelsen af at landskaber bryder frem. Malerierne er fyldt med detaljer, men man skal holde godt øje, for der er gemte motiver overalt i Tina Asmussens malerier. Fyrtårne, mennesker, dyr og flora. Og man skal også huske at være åben for at maleriet kan have flere perspektiver, for der kan godt dukke helt andre motiver op, som ikke passer ind i landskabet.

Tina Asmussen har en fortid som børnehaveklasseleder i folkeskolen. De seneste 10 år er dog blevet brugt på at dygtiggøre sig indenfor billedkunst. Hun har gjort maleriet til sin levevej, og åbnede i 2011 en lille designbutik i Hjerting. Desuden har Tina sine billeder fast udstillet i Himmerlands Kunsthandel og på Galleri Nord i Frederikshavn og hos Galleri Art Expo ved Skanderborg / Aarhus.

Kurser i Esbjerg var hendes start på billedkunst og hurtigt fulgte et hold på Århus Kunstakademi og Herning Billedskole.