Claus Brøndum

Claus Brøndum

Claus Brøndum maler minimalistiske landskaber. Enkelte kompositioner i behersket farvevalg. Motiverne er tydeligvis danske. Men det er kun titlen, der leder hen til lokaliteten. ”Mariager Fjord”, ”Store Vildmose” eller ”Rubjerg Knude”. Claus kommer fra det nordjyske.

Ligesom motiverne klart genkendes som dansk natur, så er farverne også klart danske. Især det afdæmpede, blålige, ofte næsten sølvagtige lys, har en særlig nordisk karakter over sig.

Claus Brøndum Sørensen er uddannet kunsthistoriker, og inspirationen er da også hentet i flere hundrede års billedkunst. De italienske renæssancemalerier optog ham allerede i studietiden.

Claus Brøndum Sørensen er opvokset med en pensel i hånden og malede oliemalerier på lærred, før han kunne læse og skrive. Faderen ar Charlotenborgmaleren Peder Brøndum Sørensen, og han lod sønnen male ved sin side når han arbejdede i atelieret.

Født 1952 i Aalborg. Søn af kunstmaler Peder Brøndum Sørensen. Kunsthistoriker, Århus Universitet 1978. Undervisning hos maleren Noel White.

GALLERI ART EXPO . Søvejen 35 . 8362 Hørning . Tlf. 86147796 . www.galleri-artexpo.dk