Anne Mette Harkes

Jeg oplever verden i billeder, tager mange sanseindtryk ind og maler selektivt det, jeg anser for vigtigt... Ofte er det følelser, sanseindtryk og fornemmelser jeg udtrykker i mine malerier. Mit mål er, at overføre en lille bid af mine følelser og tanker til værket, skabe en stemning og oplevelse snarer end, at skabe et intetsigende sofastykke.

Jeg har i to sæsoner modtaget undervisning af kunstner og kunstlære Palle John Nielsen. Mest i form af supervision, men også teknikker, materialelære mm. Jeg skylder Palle en stor tak for at have guidet mig og styrket min tro på eget udtryk.

Jeg bor i Vestjylland med min familie (mand og tre børn). Vi bor på landet, omgivet af skov, marker og hede. Et konstant foranderligt landskab som inspirerer mig og giver mig en dyb ro.

De seneste år har malerkunsten fyldt mere og mere i min bevidsthed og jeg har flere gange måtte tage mit liv op til revision, fordi jeg ikke kunne presse mere ind i min hverdag. Derfor to jeg en stor beslutning, og siden 1. marts 2021, har jeg arbejdet fuld til med maleriet. Jeg glæder mig hver dag til at stå op, og skabe unikke værker.